Fiskesnøre

Fortabt, dekadent
I træernes evige skønhed
Smertens stemmer
De kalder mig et unikum

I min depression
Et vagt håb om at være
Her fra min krone
Hænger jeg til tørre

Solens stråler, så kraftige her
I uendelig sommers lys
Min krop, et tempel, gudsforladt
I ruiner, i forfald
Afbleget af den almægtige stjerne
Morgen og aften er det samme her
Jeg hænger blandt fignerne
I min fiskesnøre

Så jeg såede og jeg så
De døde digte og hørte de skrig de kom fra
Opgivet som bonden
Min evighed rådner i haven
I stilhed

Her fra min krone
Hænger jeg til tørre

Solens stråler, så kraftige her
I uendelig sommers lys
Min krop, et tempel, gudsforladt
I ruiner, i forfald
Afbleget af den almægtige stjerne
Morgen og aften er det samme her
Jeg hænger blandt fignerne
I min fiskesnøre