De Ensommes Gade
Hun ska' smil', for hun møder ind på job igen
Da hun gik i skole, græd hun, hvis hun ikk' fik tolv igen
Et par stykker af de andre plejed' at mobbe hende
Hun vil ikk' sige det til sin mor, hun lært' at hold' det ind'
Linje B, den kommer nu, men ska' hun hop' ud- ind?
Linje B, den kommer nu, men ska' hun hop' ud- ind?
Men nu' det fredag, så hun mødes med sin' veninder
For at glem' sin' tårer og drik' væk sin' minder
Og hun har slet ikk' engang lyst, hun ved godt, hvor det ender
Det samm' sted, fyldt med mennesker, som hun godt kender
Hun så ham allerede hen' ved indgangen
Første gang i lang tid, hun ikk' følt' sig ensom
Han var 33 år, men forstod hel' hendes verden
Den havde hun ikk' set kom'
Nu var hun ung, dum, og in love
Han sku' være far til hendes børn
Hun havde ikk' følt så'n her før
Han trak hende op, vill' kun gør' hende større
Og alt, hva' hun havde drømt om, det lykkedes
Hun havde hans barn i maven
Så en ny lille familie ku' støbes
Og hun var lykkelig, endelig ku' hun føl' sig lidt nyttig
Og hun gik langt for at pas' på sig selv
Hun stressed' aldrig på sit job, og tog tidligt hjem
Hun elsked' tanken om at endelig ha' et hjem
Når hun kigged' ind af ruden, så var lyset altid tændt
Og den her dag, den var ikk' anderledes
Hun stod op og kom afsted, det var ikk' anderledes
Og hun husked', at kys' ham farvel, det var ikk' anderledes
Men noget i hende sagde, at dagen vil' end' anderledes
Hun fik tidligt fri, sat' sig ind' i bilen
Tryk' på speederen, og så køre en time
Som sædvanligt, var hun overtræt–
Men der var én derhjemme, hun sku' overrask'
Ham, der redded' hende fra alt, hun var igennem
Ham, der tog hende tætter' på himlen
Ham, der sagde, det hel' nok sku' gå, da hendes verden, den var grå
Og han hjalp hende med at find' hjem
Så hvorfor står der to, og prøver på at få hende ud?
Hvorfor har de det der blik, som om de kun ser død?
Hun ligger stil' nu på E45
Sirenerne blinker, mens hendes liv forsvinder
Og begge hendes øjn' lukked' i lige dér
Små bider af hendes liv, er det eneste, hun ser
Hva' med hendes barn og hendes mand?
Hva' med den anden chauffør?
Nu står hun foran himlens dør
Nu går hun ned af de ensommes gade
Så mange smil, men der' ingen, som der' glade
Den her drøm var det eneste, hun havde
Det eneste, hun havde
Nu går hun ned af de ensommes gade
Så mange smil, men der' ingen, som der' glade
Den her drøm var det eneste, hun havde
Det eneste, hun havde
Nu står han op igen, helt fucked up igen
Han prøver' smil', men han misted' bar' sit job igen
33 år, konstant fuld, han kun' ikk' hold' igen
Plejed' at snak' med sin mor hver dag, nu sket' det en gang imellem
Han fik aldrig mødt sin far, manden i huset
Lige siden lill', han fik ikk' tid til at være barn
Han havde ikk' tid til at jagt' sin' drøm', eller gå i skole
Han dropped' ud af niende med et snit langt under to
Han vil' så gern', men kun' ikk'
Han tog en streg mer', men han burd' ikk'
Han vil' så gern' ende sit liv, men han turde ikk'
Og al' de fucking lykkepiller, ja, de du'r ikk'
Og al' de fucking lykkepiller, ja, de du'r ikk'
Det blev fredag, han vil' gern' ud med sin' venner
Måske prøv' et nyt sted, hvor der' ingen mennesker, de kender
Stort bord, fem flasker, han vil' vis', hvordan han skinner
Og klyng' sig til håbet om at bli' set af fremmed' kvinder
Han så hende allerede hen' ved indgangen
Men hvordan sku' hun nogensind' ku' se ham?
Han var knækket, han var knust, han var ensom
Han vidst' ikk', hun var dét, der ku' befri ham
Nu følt' han sig ung igen, og in love
Måske sku' hun være mor til hans børn
Han havde aldrig haft det så'n før
Han prøved' at løft' hende op, vil kun gøre hende større
Og alt, hva' han havde drømt om, det lykkedes
For han manglede selv sin far hel' livet
Nu sku' han selv snart være far i en kærnefamilie, som han var med til at støbe
Han started' ogs' på nyt job
Selvom der var fyldt op
Han havde endelig fået en fremtid, han ku' byg' op
Og snart en lille pige, han sku' hyg' om
Telefonen vibrerer, TV2 og Breaking News
Folk er kørt galt på den motorvejen, han ta'r til sit hus
Tænker ikk' mere over det
Han ved, hans kæreste stadig er på kontoret i hvert fald til klokken er over fem
Hvorfor står der to betjente, da han åbner døren?
Hvorfor har de dét der blik, der gør, han ikk' tør' spørge?
De si'r, der' sket noget på E45
Ka' de ikk' bare skride nu? Hvorfor vil de ind nu?
Og begge hans ben falder sammen under ham
Hun var lyset i hans liv, nu' der koldt, hun er dræbt
Og nu' den drøm, som han havde, bare en ting, som der næsten blev skabt
Hva' med deres fremtidige barn?
Nu går han ned af de ensommes gade
Så mange smil, men der' ingen, som der' glade
Den her drøm var det eneste, han havde
Det eneste, han havde
Nu går han ned af de ensommes gade
Så mange smil, men der' ingen, som der' glade
Den her drøm var det eneste, han havde
Var det eneste, han havde