Monolog

[Tekst til "Monolog"]

[Intro]
Er der noget som du vil si', hva?
Yeah, for vi vil bar' bli', mh yeah

[Vers]
For den her pige hun var speciel og hun var helt sin egen
Øjnene rettede mod målet, intet sku' stå i vejen
Hun havd' kun tid til at forsørge, ikk' engang tid til en dreng
Men alligevel måt' jeg bar' sig' hej
Hun havd' det hel', en udstråling lig'som solen
Det var klart hun ikk' havde brug for nogen
For hend' var alle fyre hun, så gode at hvis hun var chefеn ville hun ikk' fyre nogen
Sеlvom der var fyringsgrund
Men nok om det, tilbag' til hvordan det started'
Et lille uskyldigt blik, men det var ikk' noget jeg ku' regne med
Men næste dag skete det sam' igen
Hvordan ku' et enkelt blik få mig til at føle at hun var mere end bar' en ven
Kærlighed ved første blik, selvom jeg var skeptisk
For hvad havde jeg gjort i mit liv, for at fortjen' det
At en som hende bar' skul' duk' op på min radar
Helt uden en konkurrence, ikk' som en cypher
Men dagene de gik og vi kom tæt på hinanden
Jeg mener tæt på hinanden
En detalje om hvordan, en detalje om hvor meget lidenskab der blev lagt i det
Ikk' noget langsigtet alligevel så vigtigt
Måske gik det for hurtigt
Men alligevel slet ikk' for hver en time sammen hende føles det som det var for lidt
Og inderst ind' vidst' jeg godt vi kørt' på lånt tid
Men jeg blev åbnet, det var som om jeg vågned'
Som om hun var kommet ned fra himlen for at redde mig
Som om lige meget hva' jeg gjorde så vil hun aldrig hade mig
Men hun sagd' til mig, bar' lov mig du vil aldrig skade mig, aldrig skade
Men nok om det tilbage til hvordan det gik
Det var hende heller ingen, der ikk' noget midt imellem
Og fuck de andre piger, du ved jo godt jeg bli'r
Ja det var hva' jeg sagd' til hende
Men det var som om hva' rygtet siger
At jeg betød mest, jeg betyder slet ingenting
At al' de ting jeg gjorde, og for du sku' ha' det hele
Aldrig nøjes med noget, aldrig bøje dit hoved
Og tro mig når jeg siger det aldrig blev som vi troed'
Og jeg husker hvor det gik galt, husker stadig de dag'
Tænker stadig på hvordan du græd i telefonen
For du stolede ikk' på nogen og du stolede ikk' på mig
De tanker du må ha' haft når jeg var ude med min dreng'
Og de nætter hvor jeg blev i studiet
Når jeg ringede boozet, og slet ikk' respekterede at du ikk' ku' forlade huset
Og du blev helt forpustet, alt det råberi
Men fortjente hver en ting du kaldte mig, ikk' så meget at si'
Det hel' det eskalerede og pludselig eksploderet
Og på et split sekund var vi to bar' et minde mer'
Men [?] var slet ingen gang et minde værd
Ja jeg var mindre værd, hendes veninde hun sagd' "se nu der
Se nu hva' jeg sagd' og husk på hva' han gjorde"
Men tiden gik og verden' blev ved med at snurre
Indtil en dag hun vågned' op og var sig selv
Der var ikk' nogle tåre i øjnene og ikk' engang tid til at tænk'
På ham og deres problemer, der blev altid skabt scener
Selv hvis han skrev til hend' igen, vil hun ikk' se ham
Der intet varm' hun vil be' om, men jeg ville ønsk' at du ku' se mig

[Outro]
Baby bar' bli' her, bli' her, bli' her
Baby bar' si' mig, si' mig, si' mig
Baby bar' bli' her, bli' her, bli' her
Baby bar' si' mig, si' mig, si' mig
Bli' her, bli' her, bli' her
Baby bar' si' mig, si' mig, si' mig
Baby bar' bli' her, si' mig er der noget som jeg kan gøre for at du bli'r her?