Vådeskud
Fra et muntert klap i ryggen til en fransk manchet
Fra gudsbenådet poet til analfabet
Og hvem mon finder sjælefred i ingenmandsland
Når Palle han er rejst hvem er så den sidste mand
Er magasinet tømt
Hvem er det mon der hvisker så ømt
Og var det blot et vådeskud
Så kast en line ud
Hvem stigger sin hånd i jord og finder guld
Og hvorfor blæser selv den mindste vind mig omkuld
Hvorfor er livet så besynderligt
Så skrækindjagende åbent og vidunderligt
Er magasinet tømt
Hvem er det mon der hvisker så ømt
Og var det blot et vådeskud
Så kast en line ud
Er magasinet tømt
Og hvem er det mon der hvisker så ømt
Og var det blot et vådeskud
Så kast en line ud
Så kast en line ud
Så kast en line ud