Ole Barfod

I et villakvarter mellem huse og træer
Der boed' der en dreng, der hed Ole
Han gik rundt i bare tæer
Han ku' slet ikke la' vær
Men han ku' godt la' vær at gå i skole

Oles far og mor de kunne slet ikke forstå
At sønnen han gik rundt uden sko på
De ville jo så gerne ud i skoven og gå
Men hvem ka' gå i skoven uden sko på?

Ole han græd, når de tvang ham i sko
Han følte sig lukket inde
Hans far og mor de fik aldrig ro
Før skoene var lukket inde
Før skoene var lukket inde
Før skoene var lukket inde

Så kom der en vinter så hård og så streng
Ole han blev tvunget i fodtøj
Han blev så dårlig, at han måt' i seng
Åh, den stakkels lille møgdreng

På grund af de sko var han døden nær
Han talte, så ingen ku' forstå ham
Forældrene de loved', at de nok sku' la' vær
At tvinge skoene på ham

Ole blev rask med et eneste slag
Hans kinder blev atter røde
Han byggede en snemand på under en dag
Mens mange med sko på de døde
Mens mange med sko på de døde
Mens mange med sko på de døde

Mens mange med sko på de døde
Mens mange med sko på de døde
Mens mange med sko på de
Mens mange med sko på de
Mens mange med sko på de døde let's go