Den morgen

Alle har vi en historie at fortælle
øjnene som ser, ser så forskelligt
og sprækkerne i sproget
viser os noget om hinanden
alle har vi fortrydelser at fortie
alle har en længsel at befrie
når dagene er gået og livet er forbi er alle lige
den morgen der forandrede alting for altid
hvor fortid og fremtid og nutid blev til datid
fra et før til et efter udenfor alting
faldt vi ned i usynlige verdener
sank vi nedad som tabte perler
væltede ned i en bundløs tomhed
sprængte en mur af en ukendt hårdhed
som bundfald i en afgrund på bunden af flasken
nedad som dråber drukket af jorden
ned i muldens fugtige mørke
frygtede vi glemslens golde ørken
men mest af alt frygtede vi sommerens komme
den ulidelige lethed af blomster og blommer
solstrejf og sommerfugle som letter fra græsset
bølgernes sagte skvulpen i næsset
og alt hvad der spirer og lever og ånder
minder os om det som aldrig kommer tilbage