Reiar

Reiar var drukken og liden forstod

I bordet han slog

Han slog så i bordet så folket det græd

På væggen det revnede og loftet faldt ned

Og den som sluger vin og i rus forstyrrer sit hus

Ja brændevin forstyrrer på vid og forstand

Man glemmer sin kone med barnet i favn

Reiar han ville til pigerne gå på gangeren grå

Med bidsel og saddel og sving dig oppå

Du skal ride til kirke du skal ikke gå

Reiar sad oppe ved bordet og åd og pigerne så

Med uldne sokker og brunmålte sko

Hvor reiar han lo, hvor reiar han lo

Du reiar du reiar du var mig så staut, men du frier som et naut

Du kunne vel spørge om jeg dig ville ha'

Jeg kunne dig lide og svare dig ja

Når reiar han lyste sin brud som en mand

3000 det sprang

Et bæger af sølv gav han bruden i hånd

Og bruden i glæde i senge hun sprang