Ensomhed

Som en dråbe i et stormombrut hav
Som et græsstrå i den isnende vind
Som den kolde ligegyldighed i et passerende blik
Vil vi alle mærke hvor små vi er

Som frostens faste greb om livets evindelighed
Som et minde af papir som brændes ihjel
Som høstens kulde når solen føres bort
Vil vi alle kende ensomhed

Tomgang og tomhed
Afsondret og uden fred
Forvildеlse i indbildt kærlighed
Livets mеning findes intet sted
Kun tomme løfter om håb og glæde

Vildfaren alene i livets storm
Som forladt i isolationens endeløse malstrøm
Langt borte fra lysets varme
For evigt gribende efter håbet, så fjernt

Intet lys i tågen
Ingen stemme i mørket
Glemt i evighedens monotoni
Gudsforladt på rejsen mod døden

Som en dråbe i et stormombrust hav
Som et græsstrå i den isnende vind
Som høstens kulde når solen føres bort
Vil vi alle kende ensomhed